Ledersparring & Forretningsudvikling

Forretningsudvikling der passer til dig

Det kan være en overvindelse at åbne din virksomhed op og få hjælp ude fra - for “hvordan skal det gå - og hvad forventer hun overhovedet af mig?”

Jeg forventer, at du er åben for at lytte og har lyst til at udvikle din forretning. Resten skal vi nok finde ud af sammen. Du skal ikke vide en hel masse på forhånd, og vi bliver hurtigt konkrete i den måde vi taler om din forretning på.

Jeg møder dig, der hvor du og din virksomhed er - vi ser sammen på din forretning og de ressourcer, der er til rådighed - og så skaber vi de resultater, der er potentiale for.

Jeg hjælper dig i mål

Du får ikke bare tilfældig sparring - eller en fin rapport - og så må du i øvrigt klare dig selv.

Nej, sammen lægger vi en plan - og vi sørger for, at planen er forankret i dig selv, i din bestyrelse og i din ledergruppe. På den måde er I enige om, at det er det her I skal - og at det er det, du som leder, skal levere på.

Vi taler om store visioner, og vi lander altid en plan, I kan effektuere på med det samme. Resultaterne viser sig, når vi sætter struktur på virksomhedens udvikling - og når vi følger planen.

Og har du brug for, at jeg hjælper jer videre, så kan du booke mig eksempelvis til at vi mødes en gang om måneden, f.eks. med din ledergruppe og gør status på fremdriften. Det koster ikke ret meget, men gør at ”snuden holdes i sporet”.

 

Fra iværksætter-virksomhed til veldrevet og retningsbestemt forretning

“Vores virksomhed har eksisteret i ca. 20 år. For nogle år siden havde vi en skelsættende strategiproces, som Helle faciliterede for os. Den strategiproces tog virksomheden fra at være en iværksætter-ejerledet-virksomhed til at være en rigtig veldrevet og retningsbestemt forretning. 

Når vi har brug for ny strategisk tænkning er Helle stadig den første vi tænker på. Helle tør at udfordre “Sådan har vi altid gjort” og den måde hun faciliterer, driver og modellerer en strategisk proces på gør - at vi rent faktisk flytter os fra “det vi altid har gjort” - til noget nyt og bedre.”

Pieter Mouritsen, Ejer og Bestyrelsesmedlem, Mouritsen A/S

Er det tid til en Ejerlederafklaring?

For mange virksomhedsejere løber tiden hurtigt og er fyldt med opgaver. Måske får du sjældent overvejet om du er på rette spor - og hvis I er flere ejere, er I så overhovedet enige om, hvor det er, I gerne vil hen?

En ejerlederafklaring giver både ro og mere fokus på udvikling af virksomheden. At få afdækket helt essentielle spørgsmål i forhold til virksomhedens fremtid kan være et fantastisk udgangspunkt for arbejdet med virksomhedens videre udvikling,

Jeg har rigtig gode erfaringer med at afholde og facilitere Ejerleder-workshops, sammen med en eller flere ejere af virksomheden og evt. i samarbejde med din bestyrelsesformand eller bestyrelse.

Der er plads til humor og det er min erfaring og ejerleder og deltagere, altid oplever dagen givende og afklarende. Et fantastisk afsæt for den videre udvikling i virksomheden.

 

Fra tavs til tryg og livsændrende beslutninger

”Fra mit første møde med Helle, følte jeg tryghed - åbenhed og ærlighed – det har ændret mit arbejdsliv rigtig meget og ført til livsændrende beslutninger”.

Ejerleder i SMV virksomhed

Virksomhed, ejere og medarbejdere

Gennem ledelsessparring og forretningsudvikling støtter jeg dig i at skabe en god forretning. En forretning, der er god for dig som ejer, for medarbejderne og for kunderne.

Jeg kommer ikke og trækker noget ned over hovedet på dine medarbejdere.

Sammen skaber vi de løsninger, der fremmer og udnytter potentialet i virksomheden og i medarbejderne på den bedst mulige måde.

Jeg kan støtte dig igennem mange forskellige udfordringer

 

Vækststrategi og workshop

  • Planlægning og facilitering af strategiworkshop med ejerleder, bestyrelse og/eller ledende medarbejdere. Sikre konkrete resultater, der kan eksekveres på.

  • Afklaring af virksomhedens DNA og potentialer – og hvordan du kommer videre, når du så kender det potentiale.

  • At få større forståelse for, hvad der skal til for at vokse - struktur på virksomhedens udvikling.

  • At sætte et mål, skabe en vækststrategi - og en plan, der virker.


Fokus og forankring

  • Du får klarhed, der giver dig klare prioriteter - det gør dit arbejde mere enkelt - samtidig med, at du bruger færre ressourcer.

  • Opnå enighed om indsatser mellem bestyrelse og daglig ledelse - herunder involvering af ledende medarbejdere, så du kan sikre forankring i hele organisationen.

  • Hjælp til at sikre rigtig glade kunder og en organisation, hvor kundeservice er i højsædet.


Organisering, salg og markedsføring

  • Etablering af velfungerende salgs- og marketingorganisation bestående af både faste og freelancere.

  • Udvikling af effektiv digital salgs- og marketingstrategi og plan.

  • At komme godt i gang med ekspansion - måske til udlandet – så du ved præcis, hvor din virksomhed er på vej hen.

  • Professionalisering og justering af organisationen: At få udviklet medarbejdere og tilført stærke kompetencer, som der er brug for. Måske også udvikling af dig selv?


Ejer-afklaring og sparring

  • Hjælp til ejer-afklaring – hvad drømmer du som ejerleder om? Og hvis I er flere: Hvad drømmer I om, hvad vil I nå – og er I enige? Og hvad er din og jeres ejerstrategi?

  • En god sparringpartner til alt det, der er svært.

  • Let tilgængelig sparring på din daglige forretning og ledelse


 

Uanset hvad du har brug for hjælp til, så kan du være sikker på, at du altid får min fulde støtte, min ærlige sparring og mit nærvær.

Du får følelsen af ikke længere at være alene og så skaber vi sammen en organisation, der giver forretningsmæssige resultater.

Skal vi sammen skabe de resultater du drømmer om?

Det hele starter med en snak - det er helt uforpligtende.